Indstil iCloud-nøglering til at autoudfylde oplysninger på Mac
iCloud-nøglering holder de loginoplysninger til websteder og de kreditkortoplysninger, som du bruger med Autoudfyld i Safari, og dine Wi-Fi-netværksoplysninger ajour på alle dine Mac-computere (OS X 10.9 og nyere versioner), iOS-enheder (iOS 7.0.3 og nyere versioner) og iPadOS-enheder.
iCloud-nøglering opbevarer også kontoindstillinger, så dine konti til sociale medier automatisk kan føjes til en anden Mac, når du logger ind med dit Apple-id på denne Mac. Exchange-, Google- og andre internetkonti, som du bruger sammen med Mail, Kontakter, Kalender, Påmindelser, Noter og Beskeder, kan f.eks. også tilføjes automatisk.
Alt, der opbevares i iCloud-nøglering, er sikret – det beskyttes af kryptering i henhold til industristandarder. Din iCloud-nøglering kan ikke indstilles på en anden Mac, iOS- eller iPadOS-enhed, uden at du godkender det.
Indstil iCloud-nøglering på Mac
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på [dit navn] øverst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind med dit Apple-id”, skrive dit Apple-id (eller en e-mailadresse, du kan kontaktes på, eller et telefonnummer, som du tilføjede i indstillingerne til Apple-id) og skrive din adgangskode. Hvis du ikke har et Apple-id, kan du oprette et.
Klik på iCloud til højre, klik på Adgangskoder og nøglering, og slå Synkroniser denne Mac til.
Følg instruktionerne på skærmen for at indstille tofaktorgodkendelse, hvis du ikke allerede har gjort det.
Du skal også indstille din Mac til at kræve en loginadgangskode, før du kan bruge iCloud-nøglering.
Godkend en ny enhed til brug med iCloud-nøglering
Hvis du bruger tofaktorgodkendelse og allerede har indstillet iCloud-nøglering på en anden enhed, kan du nemt godkende en ny enhed, så den kan bruge dine iCloud-data. På den nye enhed skal du, når du bliver bedt om det, indtaste loginadgangskoden eller koden til en enhed, hvor iCloud-nøglering allerede er indstillet.
Du finder oplysninger om indstilling af iCloud-nøglering på din iOS- eller iPadOS-enhed i brugerhåndbogen til iPhone, iPad eller iPod touch.
Hvis du fjerner kreditkortoplysninger eller brugernavne og adgangskoder i Safari (eller med Hovednøglering), slettes de fra macOS-nøgleringen og fra iCloud-nøgleringen.